En meget god ven tog mig med til Fyns Hovede igår aftes. Det var guld værd, at blive blæst igennem og stå på "afgrunden" og se ned på skumsprøjtet.
Jeg følte mig fri. For første gang i meget lang tid, følte jeg mig ikke bundet, men fri. Ikke til at gøre hvad der passer mig, men til at slappe af. Der er ingen som vil styre min hverdag, bestemme hvornår jeg skal rydde op, vaske op, vaske tøj...og der er mest af alt ingen skuffede og sure blikke hvis ikke jeg "opfylder kravene".
Jeg blev glad ved tanken om at min søn nu kan få lov til at være "barn" uden tårnhøje forventninger om hvad tre-årige skal kunne når de sidder stille på en stol til aftensmaden, eller om at børn ikke må larme. Nu må der grædes når man slår sig, nu må man skrige af fryd over Disneysjov...og selv skal jeg nyde at have - bare lidt rod i mit nye køkken.
Vi har fået en lejlighed inde i centrum. 65 kvm, to værelses...ret dyrt, men lækkert. Hems i stuen så jeg får mit "eget soveværelse". Det bliver skønt at flytte ind i den, og få begyndt på "det nye liv", selvom tanken om at Christian og jeg ikke skal være sammen mere, og Thor der står i midten, er en smule sørgmodig.
Det var vidunderligt at stå på "spidsen af Fyn" og så ellers bare lade naturen "brase igennem" hver eneste porre og åbning i kroppen. At få et stort bamseknus og bare føle friheden komme rullende ind over mig. I mit "grønne" outfit med fæle sko, bare føle mig...afslappet.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.