Så er jeg på banen igen. Sikker en turbulent uge, det har været, men nu står jeg solid plantet i marsken igen. Det blev en uge med et følelsesregister, hvor næsten hvert enkelt følelse blev hevet frem. På en måde også en god oplevelse at kæmpe for retfærdigheden, tage beslutninger og argumentere for dem. Jeg vil gerne sige TAK til mine venner, som har støttet og trøstet, mens det hele stod på. Det varmede hel ind i hjertekulen. Godt det er overstået og vi kør´ videre.

Vi har et fantastisk vejr i dag, så det meste af eftermiddag har jeg tilbragt i haven. Nu er jeg også så radbrækket, at jeg hellere må gå tidligt i seng i aften og få en god søvn. I aftes blev klokken temmelig meget. Jeg har jo travlt i min lille biks med at skrive konfirmationssange. Det er ret fedt, at folk er begyndt at henvende sig til mig og spørge, om jeg vil skrive en sang. Ja, selvfølgelig vil jeg det og jeg er åbenbart på min boldgade. Jeg fatter det ikke, at jeg kan skrive en sang i løbet af en aften. Den i går blev på 12 vers til melodien Fra Engeland til Skotland og med meget godt indhold og points i versene.

Og hvad er det så lige, at jeg har foræret til både Anne og mig selv. Vi har hver fået en splinterny cykel, så nu er der ingen undskyldning for at slippe for motion. Annes cykel er en city-bike med 7 gear i matsølv af mærket Raleigh med lys og lås og min cykel er en sort Everton med tre gear og med en kurv foran. Inden vi havde handlet færdigt, spurgte jeg naturligvis, om der var lidt rabat til os og den flinke cykelekspedient forærede fluks Anne en kurv til bagagebærer og en cykellås til min cykel. Det var i fredags vi handlede og i går formiddags var vi så inde efter cyklerne. Vores nabo var så sød at køre os derind og så cyklede vi hjem. Og sikker en lækker fornemmelse at cykle af sted på en ny cykel, der hverken piber eller bumper. Det er næsten som at sidde i en god lænestol. På onsdag begynder landsbyens cykelture ud i det blå – det skal jeg med til i år.

Hi. Fredag aften var jeg ude og gå stavgang. Jeg besluttede at gå ca. 4 km til den nærmeste landsby, hvor min veninde bor – så kunne jeg holde pause der, inden jeg skulle gå hjemad igen. Øv, hun var ikke hjemme og jeg havde fået en vabel på min højre hæl. Men min ”plejesøn” s mor var hjemme og jeg fik både plaster og rødvin og blev kørt hjem, så det er ikke at kimse af, hvad en vabel på hælen kan føre til.

Jeg vil videre med min dag.

Kærlig hilsen Nellemor