Lige nu sidder jeg og venter… Venter på en opringning fra den læge som talte med min søn, og som på nu værne tidspunkt, er mit eneste håb for at sætte en kæp i hjulet på den ivrige sagsbehandler, som ikke vil høre eller sætte sig ordentlig ind i sagen.. Jeg håber og beder til at hun vil hjælpe os. Hun sagde på mødet, at hvis sagsbehandleren ønskede at snakke med min søn, kunne hun kontakte hende, men det vil hun ikke..

Jeg tog hjem fra arbejde i går… Var fuldstændig udsuget for kræfter både psykisk eg fysisk, kunne simpelthen ikke overskue en arbejdsdag. Jeg kan mærke at det tager hårdt på mig, men om jeg så skal kravle på mine knæ for at kæmpe mig igennem systemet, gør jeg det., jeg giver ikke op..

Claus var en af de x antal slagteriarbejder som havde nedlagt arbejdet i går.. Han smed mig i seng, for at jeg kunne få lidt søvn.. Jeg ved ikke om jeg sov for meget eller for længe, men jeg kunne ikke sove i nat. Fysisk kunne jeg mærke at min krop var træt og mine øjne svig, men psykisk kunne jeg ikke finde ro.
Jeg ringede til min far og sagde, at det nok ikke var forsvarligt at jeg kørte og gik så i seng igen. Denne gang faldt jeg i søvn. Jeg vågnede ved nogle lyde, så jeg må have sovet meget let , da jeg normalt ikke registrer vækkeuret eller telefonen.. Det var Michelle der var hjemme inden hun skulle i skole.

Det bliver ikke ret meget plus, der kommer til at stå på bund linjen i denne mdr. Jeg regner med at jeg tager nogle af dagene som sygedage, og så har jeg nogle ferie dage tilbage… Tanken om at kontakte min egen læge har strejfet mig, men hvad kan han gøre !! En sygemelding er ingen løsning, og piller for en bedre søvn ønsker jeg ikke..

Jeg må bare vente, og håbe på at lægen snart ringer….