Så er jeg startet på anden uge af mit nye arbejdsliv. Det er dejligt, at komme ind i enheden hver formiddag og det er dejligt at gå hjem, når klokken slår 12. Når jeg får fri kan jeg tage ud at handle eller køre direkte hjem. Hjemme kan jeg få mit husarbejde til side i en fart eller snuppe en middagslur. Alt efter, hvilket humør jeg er i.
Jeg tager mig primært af morgenmaden, når jeg møder klokken 8 om morgenen. Mine kollegaer synes, at det er dejligt, at jeg styrer morgenmaden, så de blot kan sende beboerne ned til mig og ellers gå videre i deres eget program.
Jeg har min kontaktpersonfunktion til min beboer og jeg har talt med beboerens pårørende om min situation, så jeg har deres accept til fortsat, at hjælpe og rådgive deres gamle farmor. Jeg er ved at overtale min beboer, at vi skal svømme i varmtvandsbassinet hver mandag formiddag. Det er ved at lykkes for mig.
Jeg passer blomsterne i vor enhed. Jeg vander dem og sørger for, at de er pæne at se på og jeg sørger for, at der er friske buketter i opholdsstuen.
Jeg beholder min deltagelse i husets aktivitetsudvalg, hvor vi planlægger og tilrettelægger forskellige arrangementer i huset. Aktivitetsudvalget består af personalerepræsentant fra de respektive enheder, beboere, dagcenterbrugere, personale fra terapi og endeligt repræsentant fra vennerforening og brugerrådet.
Jeg er ikke med i normeringen længere, så reelt har vi fået et par ekstra hænder hver formiddag. Mine timer om formiddagen kan dog flyttes til eftermiddag eller aften, når der er behov for det. Som jeg siger, alle mine kollegaer skal have glæde af mig – eller af, at der er en ekstra ved arrangementer.
Stadig går jeg og funderer over skæbnens gang, Jeg tænker på grunden til, at jeg ”pludselig” er på fleksjob – men jeg har bestemt, at jeg ikke vil bruge en masse krudt på, at finde svaret, men i stedet få noget ud af min nuværende situation og nyde hver en dag, som går godt.
Der kan hurtigt ske noget. I fredags døde vor nabo pludselig. Han blev kun 68 år og i dag fylder hans enke 60 år. Denne dag, som skulle have været en festdag, har en skygge af sorg hængende over sig. Vi skal til bisættelse på torsdag. Det er 4. gang, inden for et år, at vi tager afsked med en nær nabomand. De har alle fire boet lige omkring os. Det er næsten for meget – jeg kan snart ikke klare, at skulle til bisættelse endnu en gang ved en nabo, men det bliver vi nødt til.
Nu skal jeg lige i Brugsen og handle lidt og så vil jeg bage muffins med æblemos og marcipan. I morgen aften skal vi nemlig holde bestyrelsesmøde i Sejlklubben her hos os. Jeg har også tænkt mig, at bage nogle franskbrødbunde – og så i morgen lave pålægslagkager at servere for dem, men jeg ved ikke om jeg kan hitte ud af pynte sådan pålægskage..
Det var dagens ord!
Kærlig hilsen fra Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.