Hey, dagbog..jeg var gået iseng, men jeg bliver nød til at skrive..det er her hvor jeg er alene, min vrede vækkes, mit had til dem der holdt mig udenfor og svigtede mig. Skuffet over at være blevet vraget af en ven..ikke med ord..men det er ikke altid ord der siger mest, men den øredøvende stilhed.

min vrede ændre mig, som den altid har gjort...gør mig klar til kamp,og skriger på hævn...ååh mit hoved gør ondt...jeg må prøve at tænke på noget andet..noget sjovt...ham i toget, der aldrig har sko og sokker på....selv om det er koldt, og der er is uden for...
han stod vist af ved sygehuset..man siger han sad i underbukser sidst..så tryster jeg mig med..at de måske har gjort fremskridt...hehe :) - :( jeg må iseng, nedlag venter forude...det er åbenbart mit låd i livet...ååh hvorfor...ingen at spørge om råd...