Hey dagbog, jeg ville ha skrevet til dig om folk. Om hvordan jeg ser, at folk godt kan skrive noget, og mene noget som man kunne sige lå helt ude i en yderlighed,..ikke nødvendigvis om politik..men at de så ikke forstår, at hvis de gør det..så har modtageren af de ord, også ret til at ytre sig i ligeså lang afstand fra midten i den modsætte retning.

altså sat på spidsen, siger en jeg elsker gud, kan modtageren uden videre sige, jeg elsker fanden *GG* hvis det var det man mente...uden at vedkommende der kom med gude siden måtte blive forarget over fanden siden..da den første person jo, selv startede med at udtrykke en holdning. Den modgående holdning er ligeså langt væk som den første holdning.

Desværre kan folk ikke vise det samme storsind overfor andre, som de forventer til dem selv. Ligesom hvis en kvinde sagde en nedsættende joke om mænd, også en mand sagde noget ligende om en kvinde...så skulle kvinden kunne klare denne joke, da hun jo selv havde ytret sig i den anden retning...men nej, desværre er der ufattelig mange kvinder der godt kan joke om mænd, men ikke finder det sjovt omvendt...tanke vækkende.

Nå, men det var min oprindelige tanke for idag..men det blev sådan lidt skubbet til side..fordi..da jeg kom hjem fik jeg at vide, at min mor var væltet på sin cykel her i morges, og at hun havde brækket benet. Hun ligger nu på sygehuset og er enten blevet opereret, eller også bliver hun det iløbet af dagen..så min tanke går nu til hende, der skal det igennem.

Hun tænkte jo på samme måde, da jeg var under kniven i sin tid for noget andet.

jeg vil sætte en cd med queen på og høre den med tankerne på hende..en melodi hun godt kunne lide...den handler ikke om det, men den er smuk..på "a day at the races" Teo Torriatte...(let us cling together)