Sikker en tåge, der har ligget over landet de sidste par dage. Det er rigtigt sovevejr, men jeg har lidt hængepartier, som jeg skal have gjort noget ved, inden jeg tuller ind på sofaen og slapper af. Jeg er næsten lige vendt hjem fra arbejde. Endnu en arbejdsweekend – gad vide, hvor mange der er af dem endnu. Gad vide, hvor lang tid der vil gå, inden jeg bliver indstillet til fleksjob.

Jeg mener, det kan måske godt trække i langdrag. Jeg rettede henvendelse til kommunen første gang sidst i november og er egentligt ikke kommet et skridt videre. Jeg gik forgæves i december, hvor sagsbehandleren havde fundet ud af, at jeg skulle tale med anden. Og jeg fik en ny tid til den 8. januar kl. 11.00, hvor jeg atter en gang gik forgæves. Denne gang havde sekretæren lavet fejl. Hun havde sat mig på sagsbehandlerens mødekalender til kl. 10.00. Får jeg lov at gå forgæves en gang mere, går jeg direkte til toppen – om det så hjælper – ved jeg ikke, men de skal vide, hvad der foregår.

Jeg havde egentligt bestemt at holde pause med min dagbog her, men jeg kan alligevel ikke undvære den. Den er blevet en god ven af mig. Et sted, hvor jeg kan komme af med – hvad jeg nu end har på hjertet – så må vi se, hvor tit og hvor meget jeg skriver. Jeg fik en mail fra en rigtig sød Fyldepenneven, som nødig vil undvære kontakten med mig. Det gjorde mig glad og jeg får søde og varme breve herfra – og hel ærlig – det vil jeg da nødig undvære.

Nogle gange kører humøret i sænk – så er det rent pessimisme og det hele kan være lige meget. Efterhånden kommer jeg op igen og set i bakspejlet, var det jo alligevel ikke så slemt. Sådanne kolbøtter kommer en gang imellem og dem skal der sørme også være plads til.

Det var en lille lørdagshilsen fra mig. I må have en god weekend.

Kærlig hilsen fra Nellemor.