2 måneder, 5 dage siden

Min første computer

Citrontræ
Halina Abram...
7 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
17 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
11 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
3 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
11 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
10 år siden
Eftertanker
Hanna Fink (...
5 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
1 år, 6 måneder siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
12 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
10 år siden
End og week
Martin Micha...
4 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
10 år siden
Hej dagbog, - jeg var hjemme ved min far... min bror var der allerede. Han var igang med at sælge sin c64'er for 2500kr vist nok. Der fulgte noget båndstation med og disketter...og til floppy disk. Jeg gik op på mit gamle værelse.. inde bagerst i et godt gemt afvejen skab, havde jeg lagt min gamle c64'er i en kasse.. med alt til.. Jeg kan huske som var det i går, at jeg lagde den der og hvorfor..Ingen andre vidste at den var der.. og det var derfor! Jeg husker dengang min far købte den til mig, - jeg var med ude og hente den.. brugt, - en brun mand ejede den og joysticksne.. c64'eren lugtede af et eller andet dengang.. Men den computer blev ALT for mig! Jeg spillede på den hver dag,.. lavede spil på den.. skrev spil ind i basic. Hver dag jeg kom hjem, og jeg havde haft en dag i skolen, hvor jeg var blevet moppet, så kunne jeg tænde min c64'er på mit værelse.. og spille på den.. først på en sort hvid tv skærm..det gjorde det svært med nogle spil.. montezuma's revenge, havde et kort.. der var helt sort..som jeg skulle navigere igennem, for at komme ud på en bane igen der ikke var helt sort. Jeg kan stadig melodien til Ghost N goblins.. hvilket ikke var det mest prangene spil, men jeg ved ikke i hvor mange måneder jeg ikke spillede det.. til jeg til sidst blev perfekt til det.. alt kørte jo på skinner.. 5 sekunder den ene vej, 5 sekunder den anden vej.. også skulle man time alt.

Jeg fik mit første møde med at ændre i spil kode..så spillets regler blev ændret..til min fordel! cure of the azured bonds og secret og the silver blade. Der ændrede jeg mine figure til at kunne slå flere gange.. i stedet for en til to gange..mine 5 folk mødte til hære på 80 monstre.. igen og igen... og skulle klare dem..Jeg gjorde bare spillet lidt mere fair.. også slog mine folk ikke længere kun med 13 i hårdhed.. men med 255 i styrke.

Senere lærte jeg Insult swordfighting, fra Money Island.. Det gav min en hypotese om, at til hver ting der bliver sagt.. er der et godt svar..et modsvar..og spillet lærte mig nogle rammer for dem...Jeg gik stille væk fra at blive moppet til bare at være isoleret. Det er ikke så sjovt at moppe folk, der pludselig har fået ordet i sin magt.

fra spillets.. "i hope you have a boat ready for a QUICK escape" med svaret "Why, you RUN that fast?" - kom de første.. "du er grim" - svar.. " så skulle du se dig selv" .. eller spillets "You're no match for my brains, you poor fool." med svaret.. "I'd be in real trouble if you ever used them."

Måden at dreje den tilbage på.. blev jeg inspireret af som barn.. Jeg kunne ikke drømme om at sælge min gamle c64'er - Minderne, det den lærte mig.. det blev et sted, hvor jeg kunne træde ind i en anden verden..en der var bedre...

Når pædagoger ikke synes børn skal spille computer.. så bør de ha en opsang af mig! nogle børn har brug for en computer..for at ha et rum i verden, de kan være i..at pædagoger ikke forstår det, betyder kun at deres intilligens og indsigt i andre.. har spillet fallit.

Hvis de tror, at alle børn kommer og fortæller om.. deres smerte, så forstår de intet af noget som helst..

Den dag i dag, når folk spørger mig.. hvordan det går.. så har jeg en linje, alle kender.. "jeg lever endnu" - INGEN får noget andet svar.. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle folk noget som helst.. de ville ikke kunne forstå det alligevel.. og det er ikke fortalt på 5 linjer..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Min første computer er publiceret 17/09-2024 19:26 af Kenny Raun (thejester).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.