7. december og Silkeborg.

Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
8 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
10 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
3 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
8 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
8 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Pizza
Kenny Raun (...
12 år siden
Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
12 år siden
7. december og 2. adventssøndag. Typisk – en morgen, hvor jeg kunne sove længe og så vågner jeg, inden dagen får sko. Jeg satte mig til computeren lidt, fik læst nogle tekster og skrevet nogle mails og skrevet på 3. kapitel af Barndommens land. Ja, jeg sad faktisk og hyggede mig og for hver gang jeg kiggede ud i haven, fik dagen mere og mere lys. Et dejligt klart lys på en høj himmel og lige på frysepunktet. Mand og barn sov endnu og der herskede en dejlig og stille fred over vort hjem.

I dag har vi været i Silkeborg og besøge sønnike og svigerdatter og de har fået en skøn lejlighed, som de har malet i lyse farver og indrettet efter en meget sikker smag, som unge mennesker gerne vil bo. Der var hygge og varme og de stod parate med kaffe og æbleskiver, da vi dukkede op. Jeg havde lavet en pakkekalender til dem til resten af tiden op til jul. Små ting, som de nok kan finde anvendelse for i deres nye lejlighed.
Vi var ude at gå en tur i Silkeborg. Vi gik ned til søerne – ned til Hjejlen, som vi vil sejle med til sommer – og videre langs vandet over torvet og op i gågaden og så hjem til dem igen. Jacob lavede mad, mens vi andre så Julekalender på DR1. Det vil sige, at jeg blev lige pludselig så søvnig og tog en blund i mens.
Jacob serverede kødsovs og spaghetti. De unge udtrykte, at det ikke var særlig kulinarisk og en anelse for ideforladt, men det smagte godt og den første middag serveret af vor søn i sit eget hjem, var for os en hel festmåltid. Snakken gik på, at begge kommer de lige hjemme fra forældrenes kødgryder og nu skal de i gang med at lære egen husholdning og det skal vi ikke blande os i, men som så mange andre forældre gør med deres børn, støtte, hjælpe og give råd, når vi bliver spurgt. Det første besøg vil altid stå som en minde, ligesom alle de andre første ting, som vi har oplevet med ham.

I morgen har jeg endnu en fridag. Hvad den dag vil bringe, kan jeg kun gisne om, men jeg har da nogle planer.
Pas på jer selv derude i samfundet kære læsere.

Hyggehejsa fra en træt, men stolt Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 7. december og Silkeborg. er publiceret 07/12-2003 22:31 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.