Hej dagbog, - jeg er bange for, at min mor nu helt er forsvundet væk. Det er klart med alt det smerte stillende hun får. Hun sover, vender sig om.. drikker lidt.. jeg holdte den lille drikke dunk med sugerør for hende i dag.. også røg hoved ned på puden igen..

Hvor ville jeg gerne kunne snakke med min mor igen! Vågne op og vide at det bare var en ond drøm! Eller kunne rejse tilbage til fortiden, og nyde tiden med hende igen. Jeg tog hjem til dem igen om aftenen, så lavede jeg pizza til min bror, hans kone og min far og jeg. Jeg ville ønske at mor kunne spise! Så ville alt ikke snart være forbi..

Jeg har svært ved at sove, for mine tanker kredser om hende..er hun stadig derinde et sted? Ved hun hvem vi er? Jeg var lidt alene med hende, og fik sagt til hende, at hun har været den bedste mor, nogen kunne ha haft.. om hun hørte mig, ved jeg ikke.

Min far og min bror har stadig begge blod kræft, - de er ikke døende af den pt, den er steget lidt ved min bror.. men jeg tænker mit far har kunnet leve med den uden at vide det i mange år.. måske går den ikke rigtig i udbrud ved min bror..

Jeg er gået fri for det selv, indtil videre.. af en eller anden grund, er jeg blevet sprunget over.

Jeg har i øvrigt klippet mig selv.. jeg har ikke haft tid til at tage til frisør..så det må gå med det jeg selv har kunnet lidt endnu. Det ser ok ud.. men nakken har jeg ikke rigtig kunnet tage.. jeg mangler er spejl til det.