I lørdags var jeg til galla...
Full blown galla, lange rober, gyldne krøller, fuld makeup, smykker, høje hæle, ren bil, både indvendigt og udvendigt.
Jeg følte mig som en prinsesse da jeg tog den obligatoriske "heading out the door and feeling awesome"-selfie...Sådan er jeg ikke, men min mor havde spurgt hvad jeg havde taget på, og det var bare nemmere at sende hende et billede..
Sort overdel med høj blondekrave, rød silkenederdel med et lille slæb, sorte stiletter, blanke sorte strømpebukser, mit nye sjal fra Stampe (gave til mig selv, for god arbejdsmoral her op igennem efteråret, fordi jeg synes jeg er mega sej og havde fortjent det), guldsmykke om halsen, min farmors armbånd, min mormors guldtaske og røde læber.. Jeg lignede en million og jeg følte mig som to..
Afsted til galla, jeg ankom til slottet (jovist, vi var på et rigtigt slot!), parkerede bilen og gik det sidste stykke. Det var koldt, så jeg trak kappen sammen om skuldrene. Fabelagtig følelse af blød, lækker uld. For enden af en lys-allé lå den bygning vi skulle være i. Jeg gik alene, tjekkede klokken og troede jeg var igang med at komme for sent, men jeg var i fin tid.
Åbnede døren, trådte ind i et lokale, med en summende, lækker stemning fra de mange samtaler.
Formanden kom mig i møde, men jeg kunne ikke spore genkendelse i hendes ansigt, overhovedet ingen og næsten som jeg havde luret spurgte hun hvem jeg var.
Jeg kom vist til at glo lidt, selvom jeg var forberedt, kunne jeg ikke skjule min overraskelse.
Jeg smed krøllerne op på ryggen og hendes ansigt lyste op; "GUD, hvor er du smuk!!!"
Hendes stemme er virkelig gennemtrængende og der kom en lille pause i de mange samtaler, hvor jeg følte at ALLE gloede.. Jeg kiggede op, fik øjenkontakt med mange jeg kendte og den vildeste følelse af anerkendelse ramte mig, lige der. Forældre, elever, bekendte, mennesker jeg ikke kendte.. Jeg følte mig simpelthen så rasende stolt over at være en del af det fine arrangement.. En ældre herre, med et tydeligt custom jakkesæt kom mig i møde og hilste på mig..
Slotsejeren viste det sig, han tog min hånd og vi hilste - jeg præsenterede mig og han blæste mig fuldkommen bagover.. "Jeg har hørt om dig, og jeg har dyb respekt for dit arbejde med de unge mennesker".
Det var på alle måder en rigtig, rigtig god aften.. Jeg fik snakket med forældre, lidt med mine elever, lidt med bestyrelsen, lidt med alle mulige og flere indrømmede, at de ikke kunne kende mig, men da isen først blev brudt, jamen så flød snakkede og de var gode.. Alle havde bare en rigtig, rigtig god aften og det var fantastisk..
Aftenen nåede sin slutning omkring klokken halv to. Kørte et par stykker hjem, inden jeg kørte tilbage til Fyn og gik i seng - i min egen seng..
Sov hamrende godt.. Vågnede til den mest fantastiske søndag.. Ville hente min hund hjem, men han var taget ud og spille golf med mine forældre..
Savner den lille lort, glæder mig til næste weekend, så får vi forhåbentlig mere tid sammen..
Aller bedste lille bløde pelsdyr..
Derudover - jamen - jeg har det fantastisk!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.