...dem glemmer man bare...

Som eksempelvis i dag..

Det startede i søndags, afsted til Jylland og prøve pony med en elev. Det gik super godt. Afsted til Sjælland, tidligt i seng. Op til tiden, 8 timers arbejdsdag med fuld skrald på.
Arbejde videre tilbage på hotellet til klokken 1 om natten.
Op klokken lidt over fem, fortsætte arbejdet.

Modtage den ventede uventede gæst, være max på I hele 9 timer i streg, tilbage til hotellet, arbejde til klokken 1 om natten igen.. Op lidt over fem igen, afsted til sitet, giv den max gas til kl 15 og så med toget hjem..

Det første s-tog kørte for næsen af mig. Ingen stress, de kører hvert 10. Minut. Ind til hovedbanen. Op i loungen. Tjekker mit tog, alt er godt. Går for mig selv og da jeg kommer ud igen, er der sporændring til spor 26.. Spor 26 ligger en god March væk fra loungen, så afsted i særdeles rask trav med mig. Nåede det lige præcis og I bedste DSB stil var toget overfyldt... Suk... Fandt min plads og slog mig ned.. Puha!

Ankomst til Odense, ringer til værkstedet der har haft min bil for at fikset lyset på den.. De havde så bare lige glemt at ringe og sige at den ikke var færdig.. Lort!

Får arrangeret en lånebil med de gamle.. Suk!! Får fundet en taxa og bestilt mad.. Helt nede på overskud og energi, nu skal jeg bare HJEM og smække benene op...!

Træder ind af døren hos pizzamanden og venter og venter... Hører et højt rabalder, som så er lyden af min pizza der ender på gulvet..!! Suk altså... Bare... Suk!!

Behøver jeg også at nævne, at der begyndte at regne på gåturen hjem derfra?

Nu er dagen heldigvis snart slut!!!