Denne dag blev sådan set en god dag. Jeg fik en tiltrængt formiddagssøvn og det var lige, hvad jeg trængte til. Jeg har svært ved at komme i min seng om aftenen, men nu skal skeen over i den anden hånd. Det varer ikke længe, inden jeg ligger oppe under den lune dyne. Fra nu af må jeg lære at finde ud af en anden, mere tilfredsstillende døgnrytme. Jeg har indset, at det er nødvendigt, for at få mest ud af min dag. Jeg ønsker, at leve et sundt liv og til det hører ikke med, at sidde oppe og rage til langt over midnat, selvom jeg hygger mig gevaldigt. For aftenen er nu den bedste tid for mit vedkommende. Det skrevne her er en vidnesbyrd og den bliver jeg nødt til at overholde. Jeg kan ikke lyve mig fra min døgnrytme og det ville være flovt at fortælle, at jeg ikke kunne overholde den.

Jeg var til personalemøde i eftermiddag. Det gav lidt ked-af-det følelser, som alligevel er svære at definere, men der gik ikke lang tid, inden jeg var glad og i godt humør igen. Et par af kollegaerne havde været til et foredrag om demente og refererede om livskvalitet. For at leve et godt liv er det vigtigt, at være forelsket hele tiden. At dyrke motion og at drikke et glas rødvin hver dag og så min egen – at overholde sengetiden.

Min nabo kom på besøg med en fødselsdagsblomst. Heldigvis havde jeg været hos bageren efter kage på vej hjem, så jeg kunne servere kaffe for hende. Vi fik en dejlig sludder – bl.a. om at der havde været politikontrol, da vi kørte hjem fra 90 års fødselsdagen i fredags. Vi kørte også forbi de blå blink, men blev ikke stoppet. Det var mig, der kørte og jeg havde ikke mit kørekort med. Var vi blevet stoppet, havde jeg været villig til at betale bøden, selvom det havde været ærgerlige penge at komme af med, men vi slap altså. Jeg kørte ikke spirituskørsel – men tænkte heller ikke på, at få kørekortet lagt over i min gå-i-by taske, hvor der ikke er plads til min pung.

I aften ville jeg gerne se en udsendelse i fjernsynet. Jeg havde lige sat mig til rette i min stol foran skærmen, da vi fik besøg af en ung mand, som er flyttet fra sognet. En humørspreder, som er nem at snakke med, så vi slukkede fjernsynet og snakkede i stedet over en kop kaffe. Han fortalte, at han er startet i flexjob og det var egentligt rart at høre lidt om, hvordan han forholdt sig til det. Han sagde, at det var dejligt at se, at jeg havde mit gode humør og at jeg virker glad, så det vælger jeg at tro på. Det forhindrer mig dog ikke i, at hænge i bremseren en gang i mellem, men hvem gør ikke det.

I morgen, når jeg tænder for computeren, er jeg spændt på, om Barndommens land 2 er blevet publiceret. Jeg glæder mig til at se den her på Pennen – jeg ved ikke, hvordan den vil blive modtaget, men det vigtigste for mig, er også det, den gav mig, da jeg skrev den. Den gav mig skriveglæde og den gav mig et tilbageblik til mit barndomshjem. Desuden vil den give mine børn en historie – en fornemmelse af, hvordan det var, at være barn i tresserne.

Nu er klokken overskredet min sengetid, så jeg skynder mig at logge ned. Godnat med jer.

Hygehejsa fra en spændt Nellemor.