Tog ud og løbe i går, nøej det var lækkert! En god løbetur, god energi i benene og det kørte bare!
Telefonen ringede lige efter 3 km og ville svært gerne snakke med hende der ringede.
Hun havde spottet Teak på havnen i Roskilde, sammen med en "særdeles tatoveret" rødhåret gravid pige, i 6-7 måned. Ehm. Okay.
Det kostede nattesøvnen. Det kostede dælme også mange tanker om Jude.
A la NU må det dælme godt nok være nok og han er også bare og bla bla bla! Hvis jeg vil noget så skal jeg bare VIDERE, og det er nu!
..Men som hun sagde hende jeg snakkede med i går, måske er jeg slet ikke KLAR til at komme videre i al verdens hast endnu. Jeg har ingen ønsker om at flytte sammen med Jude lige foreløbig, ingen planer om at det skal gå i den retning endnu, for jeg kender ham ganske enkelt ikke godt nok.
Vi skal have snakket - tjek - det er jeg stadig fast besluttet på, at han er så træt så han ikke engang kan overskue at pludre lidt med mig - eller melder ud at det er bedre at vi pludrer før han går kold - altså, come on!
Hjertet hamrer og der er den truende følelse man får, når der skal til at ske noget ubehageligt. Jeg vil fandme gerne fremad kan jeg mærke, og jeg ved godt - og kan fint acceptere, at det er med risiko for at jeg mister, men.. Det må så være sådan.. Selvsikkerheden i nat er for længst udskiftet med en mere gennemtænkt, forsigtig approach.. Jeg VED bare at der er noget godt i Jude, jeg VED det..
Jeg er vild med ham, men jeg falder også tit for fyre som gør at jeg skal have det hårdt. Jude kan godt gøre det nemt for mig, hvis bare han vil.
Jeg har droppet morgenmaden. Jeg har kvalme helt op i halsen - om det er Teak, Jude eller de to i kombination ved jeg ikke, men en ting er sikkert. Jeg skal have drukket rigeligt med vand i dag, så det ikke også ender med en ordentlig gang dehydrering. Skal en tur til kusinen og ride hendes hest lidt, afhængig af hvad jeg får aftalt med Jude - jeg har intet hørt fra ham her til morgen, som sædvanlig, så jeg har skrevet en formiddagshilsen. Jeg har bare spurgt om han er udsovet, ikke mere end det.
En ret vigtig ting dog. Jeg tror ikke på, at han ikke kan lide mig. Jeg tror ikke på, at jeg ikke gør et eller andet godt for ham, når jeg så er der. Ellers, så tænker jeg at han havde sagt fra. Jeg tænker ikke at han ville sige ja til tur, til flere dages overnatning eller til sushi i København, hvis han ikke kunne overskue mit selskab i mange timer.. Problemet er bare, at han ikke følger op og vender tilbage på tingene.. Jeg bliver nødt til at spørge.. Jeg bliver nødt til at få fulgt op..
Går det som det plejer, findes problemet kun for mig, og ikke for ham..
Nu ser vi.. Jeg er godt nok spændt!
Uh, og så fik jeg lige sprunget grænsen på de 76 kg igen! Nu hedder vægten 75,8 kg! Jeg vil gerne ned under de 75 igen, så jeg kører lige på ugen ud og så må vi se hvad der så sker.. Vågnede klokken 3 i nat og kunne ikke sove, rullede rundt, faldt i søvn igen, men endte så med at overhøre vækkeuret klokken 6, så planen om morgengymnastik gik fløjten. Tænker også, at hvis jeg ender med at ride kusinens hest, jamen så får jeg også rigeligt motion for i dag!
Øvelserne render alligevel ingen steder og så længe jeg bare ikke er inaktiv, jamen så går det nok!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.