Hej.
Det her bliver både et hej, et glædeligt gensyn og forhåbentlig starten på noget smukt, ærligt og nyt. Jeg har været på fyldepennen før. Tilbage i 2011 for at være helt præcis. Dengang blev det også brugt til at redde mig selv ud af mit hoved. Nu sidder jeg her så igen. Fanget i mit hoved. Det er lørdag aften på en dag, hvor vejret har været mere omskiftelig end mit humør til en afveksling.
Jeg var til psykolog i torsdags med en klar strategi for, hvad jeg ønskede at vende. Det skulle selvfølgelig ikke gå efter mit hoved. Men det endte nu alligevel godt. Jeg blev klar over, hvor meget eller faktisk hvor lidt, jeg har håndteret en oplevelse, som skete tilbage i august. En oplevelse, som nu har sat sig som en besnærende vrede i mit bryst - lidt som om der ligger en på mig og tager pusten fra mig. Hun bad mig finde ud af, hvordan jeg kunne håndtere denne vrede. Jeg skulle prøve at skubbe personen væk. Det synes jeg var fjollet. Måske burde jeg løbe en tur? Råbe? Hun bad mig til sidst om at gå hjem og tænke over, hvordan jeg kunne komme ud med min vrede. Og vupti. Nu sidder jeg her. Ligesom jeg gjorde med min vrede, angst og depression tilbage i 2011.
Dengang hjalp det mig så meget. Så jeg håber, at jeg denne gang også kan få hjælp til selvhjælp gennem de sorte bogstaver på et hvidt lærred. Faktisk kan jeg mærke, at jeg lige nu allerede glæder mig til at tage mig selv gennem denne proces. Fordi jeg faktisk godt kan lide at skrive. Håber du får lyst til at læse med gennem denne rejse med mig selv - måske kan du sågar relatere.
Neola - The New One.