Jeg sidder her helt alene på min arbejdsplads, jeg skal helst gå hurtigst som muligt grundet corona, men det er rart med lidt afveksling fra stuen der hjemme. Heldigvis er jeg fysisk på arbejde næste hver eneste dag i ugen, men jeg må bare ikke bruge mit kontor, hvilket er frustrerende, plus dem jeg plejer at dele det med ikke må være her sammen med mig. Nu har jeg ikke spist frokost med kollegaer i over et år hold da op hvor jeg savner det. Jeg håber vi må mådes fysisk inden sommerferien, da jeg savner alle de små snakke vi normalt har. Tja men intet er normalt og alt bliver nok ikke som før.
Jeg er snart færdig som psykoterapeut, men det sidste år har slet ikke været som jeg havde håbet. Jeg har ikke været på skolen siden i sommers, hvor vi kort fik lov at komme i delte hold selv om vi kun er 14 på holdet. Det er så meningen jeg skal finde træningsklienter, men hvor finder man dem, når alt er lukket ned? Jeg bliver helt nervøs for om jeg bliver klar til eksamen, for det kræver, at jeg har haft en klient i 7 gange og lavet en lille film af min terapi. Lige nu kan jeg slet ikke se at jeg kan komme derhen. Jeg har ellers været meget fleksibel og vil både tage klienter på skolen i mit hjem, i byen hvor jeg arbejder og mit sommerhus, og hvis det ikke kan være anderledes så hjemme hos klienten. Måske kommer det med tiden!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.