Jeg har holdt en lang pause herfra faktisk har jeg holdt en lang pause fra at skrive generelt. Det er nok første gang siden jeg begyndte at skrive digte som 10årig, at jeg har holdt en pause. Ordene har altid været min måde at bearbejde det meste på, men pludselig var de væk. Jeg har skrevet ligegyldige ting i små notesbøger men ingen digte.
Så pludselig kom ordene alligevel snigende tilbage, ikke som da jeg var ung og drømte om at leve af at skrive men mere som en tabt interesse, der pludselig blusser op igen. Det kom sig af, at en jeg lige har lært at kende, og som ikke kender mine gamle drømme sagde, at jeg burde skrive. Ja jeg burde skrive, for jeg elsker at skrive, og det føles rigtigt at gøre det igen. Fyldepennen var så det rigtige sted at putte nogle af mine ord, fordi det måske giver kommentarer og andre måder at se dem på. Måske endda en fællesskabsfølelse, da jeg ofte føler mig meget alene.
Jeg burde arbejde jeg skyndte mig på kontoret i morges, fordi jeg troede her ville være kollegaer, men jeg har en hel 2. sal for mig selv. De fire pladser på mit kontor, er kun fyldt op af mig. Det skuffede mig, men de andre må jo selv bestemme, hvor de sidder henne. Jeg kunne også være blevet hjemme og skrive mine mange rapporter, men jeg håbede de andre var her. Nogle af de andre er også ude i marken, det kan være de kigger forbi senere bare ikke så sent at jeg er gået til møde. Gerne til frokost, så jeg ikke igen skal spise foran skærmen, i mens jeg forsøger at skrive endnu en kedelig rapport, som jeg nogle gange er i tvivl om nogen overhoved læser.
Nå det var det arbejde jeg burde få lavet. Dejligt at være her igen.