over en bideskinne..

Ja, MAC – mer' ska' der ikke til før jeg vælter !
Pigerne ska' ha' bideskinner – som jeg selv har – troede jeg.
Men den lille dims han tog frem sad bare på fortænderne…
Min første bemærkning var at den da var lige til at blive kvalt i hvis den faldt af.
"Der gør den IKKE" sagde han…
Og så gik jeg bare NED – spørg ikke hvorfor, men det var vel mine egne ord der først trængte ind de sekunder efter ??
Pludselig stod jeg med tanken om at finde en pige om morgenen kvalt i den dims.
CHOK !! Gik ud, helt færdig !
Selvfølgelig var det ikke Carsten – du ka' sgu da ikke tillade dig at bli'e syg – og den, for os, nye tandlæge anede intet om hvorfor jeg gik sådan i spåner.
Han kom så ud, fik forklaringen og er lige nu ved at lave rigtige bideskinner ! Og tak for det !!

Men MAC, endnu engang har jeg oplevet ikke at ha' styr på mig selv, at det hele bare VÆLTER uden jeg ka' gøre noget som helst.

Som den anden dag på sygehuset med den dumme finger. En ny læge – igen.
Ikke at der var noget der handlede om drengene overhovedet, men en eller anden bemærkning, husker den ikke, fik mig lige lidt ned… Spurgte om han da ikke vidste hvorfor, ikke havde læst det i journalen. NEJ !
Hvad hjælper det så jeg har bedt dem skrive det på forsiden så de nye véd det inden de ser mig !
Så jeg slipper for at skulle forklare hver gang… og så de er forberedt på jeg ikke reagerer "normalt" på visse ting i nogle situationer…
Tænkte ikke over ham tandlægen her ikke vidste noget, eller at DET ville ha' nogen indflydelse på bideskinner.
Men det er vel fordi alle andre her ved det – er jo normalt altid hos Carsten – der havde drengene osse…

Ja MAC, hertil nåede jeg at skrive mens tandlægen tog aftryk på pigerne.. Så det var helt frisk på nethinden, tårerne dårligt nok tørre da jeg satte mig og skrev…
Nu er vi så hjemme efter tuba og hvad vi ellers ska' ha' med til kæresten…
Tania er nødt til at ha' det store skrummel med for at få øvet nok…

Suk ja, - ikke lige dén dagbog jeg havde tænkt mig…