Jeg tog i dag den beslutning at skrive til en gammel flirt.
Det var ikke fordi jeg havde lyst til at hooke up med hende.
Det var fordi jeg ville give hende en reel undskyldning.

Da jeg var indlagt funderede jeg meget over hvem jeg var, er og vil være som menneske.
Jeg ved hvem jeg var og jeg ved hvem jeg vil være, men underligt nok ved jeg ikke hvem jeg er nu.

Pigen som jeg skrev til, M, var jeg sammen med for godt... Ja, jeg ved jeg var blevet ædru og jeg stolt viste hende min mønt der var mit bevis på jeg ikke havde drukket i én hel måned, så det må have været for lidt over 3 år siden.
Jeg viste hende ikke mønten fordi jeg vile blære mig, men fordi jeg godt kunne lide hende som menneske og jeg gerne ville lære hende bedre at kende, og jeg forsøgte at åbne mig selv op, så hun kunne lære mig at kende. Samtidig fortalte jeg hende at jeg ikke ville være i et forhold. Det var okay med hende.
Vi var tit sammen. Vi hang ud og så film, kyssede, havde sex, gik tur og talte sammen mens vi drak kaffe og røg cigaretter.

Det sluttede ret brat da jeg efter noget tid fik muligheden for at prøve at finde sammen med en ex kæreste.
Dum som jeg var, sprang jeg direkte over i det forhold der krævede mindst muligt arbejde, og stoppede alt kontakt med M.

I dag skrev jeg hende en lang undskyldning hvor jeg forklarede hende hvad jeg skrev i starten af dette indslag. Hun fortalte mig at hun var rigtig glad for at høre fra mig efter alt den tid. Hun havde været vred og ked af det længe men var det ikke længere. Hun så oplevelsen med mig som værende utrolig lærerig og vigtigst af alt; Hun accepterede min undskyldning og gav mig tilgivelse.

Jeg har taget den beslutning at i stedet for ikke at kunne være mig selv, fordi jeg søger mig selv, vil jeg begynde at arbejde mod det jeg vil være. Et bedre menneske. Et godt menneske.