Kære Dagbog!
Jeg vågnede, lå lige så stille et stykke tid, stod op - og jeg var ikke frisk overhovedet, men jeg kunne stå op uden at ville have lyst til at gå i seng igen.....
Så det er da altid noget;)

Jeg kiggede som altid forbi fyldepennen, og tog mig så sammen til at gå ind på chatten og hilse på!
Her var min ven Mira og for første gang sagde jeg Hej til "Minat", som jeg skriver sammen med - Et kort hej, men det var der..... Det er jeg glad for, jeg endelig tog mig sammen til, og jeg håber Inge, vi snart kan snakke sammen igen;)

Jeg forsøger at tage mig sammen til at gøre dagens gode gerninger - og så venter jeg som altid på, at min støttekontaktperson skal komme på sit Tirsdagsbesøg.....
Jeg har selvfølgelig en masse at snakke med ham om - men, et eller andet sted orker jeg det ikke, for jeg ved, at det hele skal ud ( eller prøve på det samme ) til min lægesamtale på torsdag!
Og det er sådan et roderi at lukke det hele op og i igen - føler jeg!

Jeg bliver bare så træt, når jeg tænker på de ting, som er inde i mit lille hovede - for det føles meget lille lige nu og som om, det ikke kan rumme mere!
Men, jeg skal nok klare det! Jeg har gjort det før, følt det værste og alligevel kommet ud på den anden side og kunnet smile igen - et ægte et af slagsen.....

Nu tager jeg mig selv i nakken - og de kedelige ting skal klares nu, for der kommer ikke andre og gør det!
Jo, jeg kan sagtens spørge Erik, om han vil! Men, så føler jeg det som om, han er en eller anden slags hjemmehjælper, og den følelse kan jeg ikke lige overkomme.....
Jeg har det sådan, at jeg KAN godt selv - men, jeg ville nogle gange ønske, at jeg kunne bide min forpulede stolthed i mig og få en hjælpende hånd!
Det er jo bare sådan, at Rom blev jo ikke bygget på en dag!
Og i sig selv er Erik jo en kæmpe hjælp - for havde jeg ikke valgt at få ham hjem til mig, så var jeg endt i et socialtpsykiartisk bofællesskab!
Og, det er jeg evigt taknemmelig for, at jeg valgte fra..... For så havde jeg f.eks ikke siddet her idag og været sammen med Ronni og boet i et fantastisk lækkert, gammelt hus.....

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- At have fravalgt bofællesskabet og fået Erik i bytte;)
- Mit hjem
- At stå op og komme igang
- Være god ved mig selv.....
KH Anja!