Hej dagbog, lederen kom til mig og sagde, at han tænkte at der nok ikke var så mange der takkede mig for hjælpen..men at han gerne ville gøre det, for min indsat under eksamen. Jeg havde svært ved at lytte til hvad han sagde, og havde mest lyst til at løbe væk. Jeg har ikke brug for tak, det virker som spild af tid.

Jeg fik byttet min assistents stol idag, - hun kom ikke. Anyway, den stol hun havde, har en lille ryg...og er ikke så stor i sædet..den hun har fået, har en ordentlig ryg, og en stor side flade. Den er utrolig behagelig at sidde på..ud over det, har hun heller ikke set hendes nye hæve sænke bord.

Mit eneste problem er som sagt, at når jeg gør den slags ting..så kan folk komme til at tænke, alt muligt om mig..men, det jeg gør er ren logik. Altid byt det ringste, til noget bedre..

Heh, jeg tænker på ham den lille gut der lige var kommet hjem fra england..han snakkede med mig, som om han kendte mig..venlig, cool..i balance. Ikke som jeg var i hans alder..bange.

Senere var jeg på nettet for at læse debat tråde..der var en jeg fik lyst til at svare på, men jeg gjorde det ikke. En religiøs kvinde var fængslet for at køre bil, det måtte hun ikke i landet..ingen kvindlige billister. Amnesty ville ha hende ud..en kommenterede, at man skulle lade affaldet sidde..det pissede mig af. Havde lyst til at skrive, at ingen havde fjernet ham endnu.

Jeg er imod religion, og går ind for rationelle argumenter...jeg respektere ikke holdninger eller religion..men jeg respektere mennesket. Selv folk fra de politiske partier jeg ikke er enige med..de tager fejl, men de er stadig mennesker og derfor fejlbarlige som os alle..folk kan tage fejl, men der gør dem ikke mindre værd.

Det gør at en muslim kan se mig som en kuffar den ene dag, og en helt den næste..jeg er uenig med vedkommende, men jeg vil stadig altid hjælpe..for det er ikke personligt. Det ved jeg, at få i min fortid ikke fatter det princip.