Vi har lagt vores elskede Bella Donna til hvile i dag. Puha hvor er det svært, selv om vi godt viste hvor det bar hen. Hubert kan selvfølgelig ikke forstå hvor hun er - hende mor Bella. Der var ingen tvivl om hvem der bestemte af de to. Der var dyb respekt fra hans side.

Jeg har aldrig, med fed streg under aldrig oplevet noget lignede. Sportsforeningen afholdt danmarksmesterskaber i div sportsgrene. Min lille mand blev danmarksmester i golf. Efterfølgende blev der afholdt fest. Det var også fint og hyggeligt til et vist punkt. Claus var træt. Han havde været vågen siden kl. 04.00 og så spillet golf i bagende sol. Han ville hjem i seng og da jeg hyggede mig, så det var okay at jeg blev. En "såkaldt kollega" var kommet med flere dumme bemærkninger, som han undskyldte for- hvilket så også var okay. Desværre ville det ingen ende tage efter Claus var taget afsted." Ja det var for dårlig at jeg ikke var taget med hjem". Sagde til ham, at hvis situationen var omvendt, så havde det også været okay. Men han var bare helt blank. Gad ikke at bruge tid på ham, så jeg vente min opmærksomhed til andre der var værd at tale med. Trods det vedblev hans negativitet rettet mod mig. Prikken over i'et var da han sagde med afsky "hva fanden er det for en søn at have, der går med bare tæer". Han kunne havde spurt om hvorfor han går uden strømper og sko, og jeg ville havde forklaret det, men nej. Selv om vi er kollegaer, så kender jeg ham faktisk ikke, og han ikke mig. Vil prøve at fange ham på gaden en dag, og kræve en forklaring. Den opførsel hører ingen steder hjemme. Hvis han siger at det var fordi at han var fuld, så får han at vide at det måske var en ide at tage antabus.