Kære Dagbog!
Nu er jeg endelig blevet færdig med at rette Allans kogebog - og mildest talt, så har jeg hakkekød, kartofler, desserter, indmad osv. på hjernen!
Men, han er så glad for, at den er blevet færdig - og nu skal den så afleveres!
Og han har arrangeret at vi skal komme ud til ham på det beskyttede værksted, hvor han arbejder..... Så nu skal vi snart til Ribe - og et lille besøg hos svigermor bliver det også til!
Ellers skal dagen idag bruges til at få ordnet det meterhøje tårn af renvasket tøj, som bare ligger og ligger! Jeg hader - HADER - at lægge det sammen..... Men, nu er der snart ikke mere tøj i skabene, så det skal bare gøres!
Jeg ansætter sgu snart en til at gøre det beskidte arbejde - det er godt nok Ronnis drøm at få en rengøringskone..... Dog, kunne jeg bare godt bruge én, som kom og lagde tøj sammen for mig!
Måske, jeg skulle sætte det på min ønskeseddel?!?
Jeg går ikke med i den der socialpsykiatriske gruppe idag, for der er så mange ting, jeg gerne vil herhjemme istedet - og desuden trænger jeg også til bare at smække benene op, lave en kop kaffe, læse i en bog og glo ligegyldig TV!
Det, tror jeg, bliver min mission for den sene eftermiddag og tidlige aften!
Nå, nu må jeg vist få vækket den trætte bondeknold, for vi skal altså til at afsted!
For han aftalte med Allan, at vi ville være der kl.1300 - og, når Allan får sådan en melding er kl. 1300 altså kl. 1300 for ham!
Jeg ved, at den trætte mand endnu engang vil bilde mig ind, at vi bare skal være der ved et-tiden, men den går altså bare ikke ;)
Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- At kunne hjælpe Allan med sin kogebog
- At fede den
- Drikke dejlig kold sodavand
- Spise bolcher, mens jeg sidder ved computeren.....
KH Anja!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Så er den skid slået..... er publiceret
20/10-2003 12:38 af
Anja Eline (Anja).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.