Kære Dagbog!
Så skete dét, vi troede, var det umulige!
Ronni har netop underskrevet salgsaftalen på hans lejlighed!
Vi troede jo ikke nogle ville købe den, fordi der er råd i kælderen! Men, vores bange anelser blev fra den ene dag til den anden kylet til jorden! Godt nok får han et tab på små 30000 kr. - men hellere det end at skulle være udlejere! Så ville vi jo være dem, som skulle reparere det hele, hvis l..... gik i stykker!
Nu kan vi snart igen se at overskue det hele rent økonomisk.....

Idag skal jeg sammen med Ronni hen i en gruppe, som består af psykisk syge! Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor meget lyst jeg har til det!
Denne usikkerhed bunder simpelthen ud i, at jeg førhen har været i sådanne grupper, og til sidst blev det for meget med alt det navlepilleri for mig!
Samtidig er jeg ikke så oplagt for tiden på at skulle lære nye mennesker at kende! Jeg har så meget at se til, at jeg ikke helt har det store overskud!
Men, nu gør jeg det, og så må jeg bare få det bedste ud af det;)
Desuden skal jeg have ringet afbud til en anden gruppe - jeg glemmer hele tiden at få det gjort! Og det er altså en smule for dårligt.....

Nu er Ronni kommet hjem, og han har lige vist mig underskriften på købsaftalen! Og han er et stort smil!
Jeg er meget glad lige nu - ja, vel nærmest lykkelig;)

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Købsaftaler
- Kaffe
- At putte med mine to hunde
- Være glad
KH Anja!