Kære Dagbog!
Idag var jeg på arbejde efter endt sygemelding - og det var godt!
Dagen var kort, fordi mange holdt efterårsferie, men så er der mindre stress derude og tid til rytterne!

Jeg fik spurgt, om Lene - en ung rytter - havde lyst til en besøgsven! Hun er 21 år og meget afhængig af hjælp - bl.a. er hun bedst med at tale tegnsprog, men hun kan godt kommunikere med hørende!
Hun har en sygdom, som langsomt nedbryder hendes krop, og derfor er hun ikke altid på toppen!
Men, jeg ved, hun ikke har så mange venner - og jeg vil gerne være hendes ven, som kan lave sjove og underholdende ting sammen med hende nogle gange om måneden! Hvis hun har lyst;)

Jeg er glad for at være trappet ud af mit medicin - for min krop var gået fuldstændig i stå, og den følelse kunne jeg ikke bære!
Jeg vil gerne have noget nyt medicin, men det skal ikke gøre min krop "umulig" - heldigvis er der en læge, som skal tage sig af det, når ferien er ovre!

Og så vil jeg heller ikke have medicin, som jeg tager på af - det er kun med til at forstærke de følelser, jeg har som spiseforstyrret!
Det er ikke til at bære at være sat under dette yderligere pres, når man gerne vil have et fornuftigt forhold til sin psyke, følelser og krop!
Så jeg føler, jeg har taget et rigtigt skridt, men det har taget mig lang tid at gøre det fuldt ud og melde kulør!
Jeg tager ganske lidt psykosemedicin - for jeg vil ikke slippe det helt!
Og så prøver jeg på at være god ved mig selv:)
Desuden er min kæreste med mig hele vejen, og inden jeg tog skridtet, involverede jeg ham i det, da det er vigtigt, omgivelserne kan følge en og støtte op om én i den periode, hvor man er ekstra sårbar!
Jeg skal jo medicineres igen, for min livskvalitet er bedre, når jeg er stabiliseret - Sådan vil det muligvis være resten af mit liv!
Men, jeg vil ikke lide under indtagelsen af medicinen - så nu skal der andre boller på suppen.....

Forresten - så elsker jeg min kæreste rigtigt højt! Det skal du bare lige vide, kære Dagbog.....
Jeg har ingen hemmeligheder for dig;)

Det skal lige siges, at vores have og hus, når døren står åben, er invaderet af naboens killinger! De er bare så nuttede.....
Måske skulle jeg beholde dem herinde, for naboen er ikke god ved dem - måske bare en lam undskyldning for at få flere dyr;)

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Velovervejede beslutninger
- Mit arbejde
- At lege med hundene i haven
- Friskbagte boller
KH Anja!