Selvom vi har haft fri hele ugen, min kæreste og jeg, virker ferien først til at begynde nu, hvor verden lukker ned omkring os og man må købe sin aftensmad i kiosken på den anden side af vejen, fordi de andre butikker har helligdagslukket. Skærtorsdag er gået i sit eget tempo, afbrudt af små spisepauser og sovepauser - og i det hele taget bare en masse pauser til det hyggelige og det behagelige, alt det sjove. Vi har skrevet hver især, jeg har gået en minimal tur for at købe ind til aften, derudover har følelseslivet været i en underlig stilstand der ikke just er nogen fryd at være i, men som dog er at foretrække frem for den enorme angst jeg har døjet med i længere tid. Min psykiater har fundet ud af, at jeg har udviklet nogle stofskifteproblemer, så jeg skal til undersøgelse på hospitalet næste uge og der skal uden tvivl ændres i min medicin, hvilket heller ikke er betryggende, men gøres må det jo, når medicinen har besluttet sig for at skeje ud. Er lidt urolig for det, men har heldigvis en veninde der tager med mig, så jeg ikke skal gå alene... Påskedagene kommer til at forløbe helt fredeligt. Mine forældre har inviteret mine svigerforældre hjem til påskemiddag lørdag, så K. og jeg tager allerede til Holstebro i morgen aften, det giver mig en mulighed for at akklimatisere mig inden hele svigervognen ruller ind på sporet lørdag middag. Vi tager hjem igen lørdag, sikkert samtidigt med mine svigerforældre og de resterende feriedage skal bruges på bare at falde ned igen og slappe af inden en ny uge begynder, hvor vi skal i balletten igen om lørdagen! Glæde og begejstring!