Tankemylder og dagene der...
David Hansen...
9 måneder, 15 dage siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
11 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
10 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
12 år siden
Luftforandring.
Neola
3 år siden
Molly og X
Enantiodrom
5 måneder, 21 dage siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
11 måneder, 23 dage siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
Jeg plejede at være næsten religiøs fan af det japanske kvindeteater, Takarazuka Revyen. Som tiden er gået, har min interesse bevæget sig videre til Den Kongelige Ballet, men hjemme på min hylde står der stadigt - fint på række - en hel samling af DVDer. Optagelser af Takarazuka shows som jeg har samlet over nogle år. Det var en dyr hobby, men kvaliteten er ikke til at tage fejl af. Smukke shows, drama og dans og skabelsen af et rum hvor mænd måske nok er forfatterne, instruktørerne og koreograferne bag, men kvinderne tager deres verden i egen hånd, hvad enten de har bukser eller kjole på.

Før jeg kendte til Takarazuka, læste jeg manga og så anime, især i genren yuri som portrætterer kærligheden kvinder imellem. Selvom Takarazuka på ingen måde er et lesbisk forum, så indeholder selve konceptet samme fornemmelse og det var denne forbindelse der oprindeligt fik mig til at tage interesse. Og det er dette element som jeg stadigt står tilbage med, selv efter at min DVD samling er blevet støvet og forladt. Jeg vil arbejde med kønsroller og seksualitet på lige præcis den måde.

Så jeg er langsomt gået i gang med planlægningen af en sci-fi/steampunk roman der skaber en verden som i sig selv bygger på den rigide kønsopdelingen, der på trods af sin stereotypi også kæmper mod de selv samme rænker den selv er med til at opretholde. Indtil videre har jeg indercirklen af et karaktergalleri og en foreløbig titel. Plottet er stadig et work in progress, men romancen bliver under alle omstændigheder et bærende element.

Der er for få bøger om og for lesbiske på det danske marked. Endnu færre der arbejder med kønsroller og stereotyper. Nogle gange... må man gøre det selv, hvis man ønsker at se en forandring.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget den japanske forbindelse er publiceret 23/01-2015 12:37 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.