Hey dagbog, - Jeg bliver nød til at skive denne dagbog, - men vil dele den ind i 2, - alt det overfladiske, og bagefter alt det bagved.

Jeg nåede ikke bussen idag, - nye bustider fra idag, - heldigvis har jeg altid en plan B. - jeg kan altid cykle hjem til de gamle, - og få hjælp der, - så jeg blev kørt derud af ham..så ved jeg til imorgen, at bussen nu kører 10 minutter før.

Det gik ikke helt galt, nåede derud i tide. Ham den anden var der stadig, - han skulle så ud til den anden afdeling.

jeg startede så med, at aflevere ipads til 3 nye 1. klasser. så er det bare munden på gled, og snakke om, hvordan man behandler den...især nu da forældrene var med. ikke noget problem, - jeg ved jo, hvad der er gået galt før.

nå, da folk så jeg var tilbage, - så var der heldivis nogle stykker der havde brug for min hjælp. nok til at tiden gik meget hurtigt..for jeg havde et par stykker af gangen..de var glade for at jeg var tilbage...sagde de.


-
Jeg kan næsten ikke gå længere. jeg er træt, udmattet og deprimeret. Jeg ved, folk ville være glade for de positive tilkendegivelser jeg altid får, - men de betyder ikke rigtig noget for mig, - min målestok starter og slutter ved, om jeg er elsket..men jeg er fortabt i intetheden.. jeg kan mærke, at min krop er ved at være færdig..kanten er nået..desværre ser jeg ingen, der kan tænde et lys.