Ja du har ret det er i modvind at drager lærer at flyve, Men for meget modvind slår selv den stærkeste drage af vingerne så tilgiv mig jeg rokker ved dine ellers gode ord.
Modgang gør stærk. siger de "kloge" men de har vist heller aldrig prøvet at været enlig mor til tre have en livstruende sygdom og faktisk have privat værelse på syghusets hjerteafeling. Ikke fordi der er noget at udsætte på hotellet men kunne godt ønske mig at stemningen var lidt mere munter sådan steder. Sygeplejesker og læger er søde og venlige men til tider kunne man nu nok ønske sig at træffe andre mennesker end dem der ligger på langs.
Sidder her og skal finde ud af hverdagen igen for mig og mine unger, den mand som jeg troede, var den bedste ja han viste sig at være en rullesten og havde ikke nok i en, så det er slut, En mand som mine unger lærte at elske og min mindste dreng, er kørt helt ned psykisk fordi at den "far"
som han troede han havde, viste sig at være et stort fupnummer. Så jo modvind gør stærk men selv det stiveste strå kan bøje for vinden.
Jeg er flad føler mig ensom og forladt, kan intet tør intet
og slet ikke noget med mænd igen.
dertil har min den mindste mistet for meget,og den tro som manden gav mig på at kærlighed også kan gøre godt den har han endnu engang bevist at det er løgn og latin.
Han gik da jeg havde allermest brug for ham, dagen før jeg skulle indlægges, blev det heldigvis ikke fordi at jeg nægtede, kunne ikke tage afsted fra min lille dreng.
og de mente ikke at det var livstruende. Så fik fristen forlænget et par dage. At Min pacemaker så gik i kludder bare fordi mit hjerteslag røg op på 180 i minuttet det er så en anden sag, så jeg røg ind ugen efter.
Øv hvor jeg hader at være syg, men det er nu mit liv
Men jeg nægter at opgive for jeg har tre unger der på trods af at de to er store 24 og 18 og en på 9 kan ikke undvære deres mor. Så selv om jeg /vi bøjer meget for vinden i øjeblikket så føler jeg at livet er værd at give en ekstra
chance, for nu kan man da ikke komme længere ned.
Knus AGA