Hej dagbog, - Jeg kunne ikke lade være, - hey it was easy, - læreren snakkede om, internet Explorer og hvordan man kunne undgå pop ups, - han sagde for sjov, at man så kunne undgå at blive taget i at kigge på ..og jeg husker ikke lige den korrekte adresse, - men homo et eller andet...og det ledte til at han sagde noget andet..men det endte med at jeg antydede at han var homo, - og folk grinte, - ham også, - så sagde han nogle minutter efter, at når konen så var inde på lesbisk...en eller anden side så...også afbrød jeg, - med "du har det godt nok hårdt" også lå alle fuldstændig flade af grin...sjovt nok, kan jeg ikke rigtig huske alt jeg sagde. Men det var fed humor, - så gik han videre med ..at han skam var lykkelig gift.. - jaja, - jeg nåede så ikke lige at lægge dem flade igen ved at sige, - jaja, det tro da fanden,..hvis du besøger homo sider, og hun besøger lesbiske..så har i jo hver jeres, - så kan man da også være lykkelig gift! *GG*

Jeg er stadig træt, og ked af det. - jeg kan mærke en vrede i mit sind..for jeg er alene, - dømt til det..

22:56 - fik en "håber du har det godt!" som sidste linje i et brev, - fra den eneste der ved bedre, - skrev jeg havde det som jeg plejer, -

00:05 for sidste gang vil jeg sige denne ene ting, - noget der vil forsvinde som en parentes, der aldrig blev hørt.

Grunden til, at jeg har denne humor og smerte..er pga de 14 års mobning og udelukkelsen jeg blev præsenteret for, fra min første skoletid, til jeg gik ud af handelsskolen.

Folk det tror de kan mobbe, - jeg kan smadre dem verbalt nu hvis jeg vil. Jeg har lært alt, og kan give tilbage med renter..men det er ikke det menneske jeg ville være. Folk der tror jeg hader mig selv, og derfor ønsker at flygte fra mig selv fatter intet. Jeg hader ikke mig selv, - hvem gav mig denne smerte, hvem så på! Hvem har intet gjort, ikke vist at der blot findes et menneske, med accept.