Kære dagbog!

Det er længe siden, jeg har skrevet i dig. Bedre sent end aldrig :o)

Der er noget, jeg har brugt meget lang tid til at tænke over….

Hvorfor er det så svært for mig blive forelsket?

Der er ikke noget, jeg ønsker mig mere i det her liv at indgå i et forhold, hvor jeg virkelig er forelsket. Det er den bedste følelse i hele verden. Det vil i andre give mig ret i. Jeg ved godt, at ens forelskelse ikke holder for altid. Den skulle gerne med tiden udvikle sig til kærlighed. Mine tanker kredser rundt om, om jeg stiller for høje krav til den udvalgte pige? Jeg synes ikke, at det er for høje krav at stille til min kæreste, at hun holder hvad hun lover, og behandler mig som hun selv gerne vil behandles. Det burde sige selv!

Jeg kan ikke finde ud af, om det har noget at gøre med mig som person, om jeg udstråler negativitet, eller om det bare ikke er den rette kæreste for mig? For min kæreste som jeg er forelsket i forlader mig altid efter kort tid *snøft*.

Kan ikke rigtig finde ud af, om det er forkert af mig at stille høje krav til min kæreste lige i startet af forholdet, eller det skal komme stille roligt hen af vejen? Hvis jeg stiller høje krav i starten af forholdet bliver pigen ikke overrasket over det senere i forhold, den negative side er, at pigen/kæreste bliver skræmt væk af min åbenbart for høje krav.

Forelskelse er noget meget mystisk for mig. Af en eller anden årsag ved jeg indenfor de første 5 min. Om jeg er forelsket i pigen eller ikke? Det er som om, når jeg er forelsket bliver jeg meget usikker på mig selv. Gør jeg nu det rigtige, bliver hun træt af mig, er jeg for fjollet. Jeg tænker hele tiden på min kæreste, når jeg er forelsket. Min usikkerhed gør desværre, jeg hele tiden er bange for at miste min kæreste. Jeg prøver hele tiden at fortrænge min usikkerhed, men det er umuligt for mig. Denne usikkerhed for at miste min elskede ligger dybt begravet inde i mig, den er p.t. umulig for mig at smide overbord, desværre. Jeg ved godt, hvad årsagen er det til. Det er noget jeg må arbejde hårdere på at bearbejde, men det er så svært, når jeg mister min kæreste, som jeg er forelsket i hver gang *snøft*.

Det var alt for denne gang Kære Dagbog…håber snart vi skrives ved :o)