Hej derude - hvis der altså er nogen, der læser med.

Lige pt. er jeg indlagt på psykiatrisk afdeling, så det går selvfølgelig ikke skide godt.
Dagen idag har været hård, lang og tung at bære på. Jeg begav mig op på cyklen for at møde til dansk på CSV, hvilket var fint nok. Men bagefter skulle jeg, for første gang efter denne indlæggelse, hjem og kigge til lejligheden. Det gik ikke så godt som forventet. De dumme tanker om selvskade og angsten pressede sig på så snart jeg trådte indenfor. Det er trist at indrømme, at jeg ikke engang kan være alene i mit eget selskab. Jeg kan simpelthen ikke styrer det. Mine tanker og følelser fylder for meget.
Imorgen skal jeg så til min 2. forsamtale med en psykolog fra DAT-teamet. Første gang var med en mandlig psykolog, og det gik rent ud sagt, af h... til. Jeg var så angst, jeg dårligt nok kunne få sat ordene sammen i den rigtige rækkefølge oppe i mit forbistrede hoved. Imorgen er det så ved en kvinde, og det gør mig knap så nervøs, selvom det nok er en helt anden snak imorgen. Heldigvis har jeg min bedste veninde til at holde mig i hånden helt ind til, jeg skal ind til samtalen. Det er rart med sådan en veninde. Det har jeg aldrig haft før. Altså en der vil gøre alt for at hjælpe og støtte mig.

Min, nu, tidligere bedste veninde har afskåret al kontakt til mig. Hun er vred over, jeg er begyndt at sige fra og konfronterer hende med de fejl og mangler, jeg har følt, fra hende. Hun kan åbenbart ikke håndtere, at jeg er begyndt at tænke og snakke for mig selv. Så nu har hun taget den absolutte styring ved at blokere mig på både FB og mobilen. Lidt barnligt, hvis du spørger mig. Jeg troede, og havde håbet på, vi kunne snakke om det i stedet for. Men hun er åbenbart ikke den veninde, jeg troede, hun var.

Nå, så fik jeg da også lige afløb for de ting, der fylder mest lige nu. Tak fordi, du tog dig tid og læste mit første lille beskedne indlæg her på min dagbog. - Godnat.