11 år siden

Noget jeg vil fortryde at have lagt på internettet

Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
Skagen
Peter
11 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
11 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
6 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
Kære natbog (IX)
Olivia Birch...
9 år siden
Nogen gange har jeg lyst til at dø.

Et tomt dokument er noget af det værste og smukkeste jeg kender til.

Når jeg ligger i mørket forestiller jeg mig, at jeg ligger i midten af kantinen på et bord. Mine arme er spredt lige ud til siden og mine ben er samlede.

Jeg åbner hele tiden facebook men jeg kigger aldrig rigtigt på det.

Jeg kan ikke lade være med at blive glad når jeg ser små hvide tal i små røde bokse. En generationsskade.

Jeg har rigtigt meget lyst til at gøre alle mulige ting, og det er ikke fordi jeg tror jeg ikke kan jeg ikke gør noget som helst, jeg kan bare ikke. Rent fysisk. Gøre noget. Som helst.

Nogen gange er jeg bekymret for om jeg i virkeligheden har en masse følelser og de pludselig presser sig selv over overfladen og påvirker mit over-jeg.

Jeg ville ønske jeg kunne sove for evigt, men jeg har ikke lyst til at dø. Det er for stort et ansvar.

Jeg ville ønske jeg kunne gå gennem livet uden at tage valg.

Nogen gange ville jeg ønske jeg levede i en diktaturstat.

Jeg er virkelig bekymret for mit tandkød.

Jeg er virkelig bekymret for om det faktum at folk fortæller mig jeg er god for meget, vil ødelægge mig i sidste ende.

Nogen gange mistænker jeg, at jeg kun ser de film jeg gør, fordi de får mig til at føle mig klog.

Nogen gange har jeg lyst til at dø.

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om jeg virkelig er fascineret af mørke eller om det bare er blevet en vane altid at skrive om det i mine tekster.

Nogen gange når jeg ligger i mørket ser jeg for mig, at jeg presser en knivseg mod hulingen i midten af mit kraveben. Ganske blidt.

Jeg ville ønske jeg forstod hvorfor så mange mennesker skærer i sig selv.

Til tider frygter jeg at jeg kun er anderledes fordi jeg føler jeg bliver nødt til at være det.

Jeg ville ønske jeg ingenting viste, så jeg ikke kunne se uoriginaliteten i alt hvad jeg foretager mig.

Jeg forestiller mig ofte at jeg bliver genfødt med min nuværende hjerne og derfor er et barnegeni.

Jeg tror ikke jeg nogensinde bliver til "noget," i den forstand, at jeg uanset hvad jeg udretter ikke kan overgå de forventninger der er til mig. Mine egne og andres.

Jeg hader alt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Noget jeg vil fortryde at have lagt på internettet er publiceret 09/11-2013 00:45 af Johanne Kirkeby.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.