Jeg tog ud til eksen i torsdags, hvor han fortalte mig at han har fundet en anden.

Okay, det er fair nok - jeg er ikke sur på ham. Han har ret til at finde anden, han skal ikke stille sig til rådighed over for mig. Og det er rart han er ærlig og fortæller mig det. Jeg blev selvfølgelig hamrende ked af det, og vidste egentlig ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det eneste jeg tænkte var hvordan og hvorledes det ville ændre hans og mit forhold. Han meldte klart ud, at han gerne ville ses med mig, vi skulle bare ikke lave noget sammen, og vi skulle prøve at være normale venner.

Men jeg takkede nej tak. Jeg ville ikke kunne være venner med ham, imens han var sammen med en anden. Vi snakkede om det i to timer, og jeg kunne ikke andet end at sidde og græde. Det hele føltes bare som et mareridt, jeg bare ventede at vågne op fra.

Vi gik fra hinanden, uden vi var sure på hinanden, uden vi havde skændtes eller diskuteret. Vi sagde farvel med et kram, og mig som en stor tudemarie..

Det værste af det hele nu, er bare jeg ikke kan få min hverdag til at hænge sammen, jeg kan ikke lide at være ked af det herhjemme, og min krop gider ikke mere. Jeg gider ikke mere. Jeg kan ikke magte at stå op om morgenen, jeg kan ikke magte at komme på arbejde, og jeg kan bare ikke magte mig selv.

Jeg bliver ved med at tænke, hvad nu hvis jeg havde takket ja tak til at vi bare skulle være venner, hvad nu hvis jeg ikke var her mere. Jeg kan slet ikke hænge sammen.. Jeg har ingen idé om hvad det kræver at komme videre i mit liv, hvordan jeg skal komme videre, eller hvordan jeg skal håndtere al den gråd der bare ligesom pludselig strømmer ud. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere at være alene, og uden tryghed. Vi skal jo slet ikke ses mere, og jeg kan ikke holde det ud. Jeg kan ikke holde ud, ikke at skulle ligge i hans arme mere, eller at han ikke skal kysse mig godmorgen mere. Jeg skal slet ikke opleve mere med ham. Det æder mig langsomt indefra...

- Og jeg magter virkelig ikke noget med "Der er andre fisk i havet" "Det skal nok gå, du kommere videre."
For det eneste jg tænker på er, at jeg ikke gider at være her mer..