Det er helt mærkeligt. Siden den 10. oktober sidste år har jeg gået på Hotel- og Restaurantskolen og været vant til at stå op klokken 5 (Fandens oldemor er ikke stået op på det tidspunkt, ren tortur), klokken 7 og klokken 9. I går var det hele slut, eller faktisk i torsdags, hvor jeg var til min mundtlige eksamen og fik 7 på den nye 12-skala. På den gode, gamle 13-skala svarer det til et 9-tal. Underligt nok har jeg kun fået høje karakterer, mens jeg har gået der: To 10-taller, et 12-tal, og nu et 7-tal. Det slår mit gennemsnit fra gymnasiet. Det sjove er nu, at måske halvdelen fra min klasse regnede med, at jeg nok fik enten 10 eller 12. Man skal ikke sætte folk ind i stræberbåsen, i hvert fald ikke med mig. Jeg satsede på at få en middelkarakter, og det fik jeg. Jeg er meget tilfreds. Jeg blærer mig ikke med mine karakterer, men grunden til at jeg nævner dem er, at jeg førhen fik middel og under middel karakterer. At jeg har ændret mig så meget siden gymnasiet, er utroligt.
Men nu skal jeg ikke i skole mere, i hvert fald ikke for denne omgang. Jeg skal lede efter læreplads - venter på svar fra to steder - men om jeg får en, er spørgsmålet, så jeg må nok søge mig et job, men det gør jeg ikke før på mandag. Nu holder jeg mig en lille ferie for lige at vænne mig til tanken om, at jeg ikke skal i skole mere, og det er ret svært. Selvfølgelig er jeg glad for, at jeg ikke skal op klokken 5 om morgenen mere, men det er alligevel lidt trist, for nu kommer jeg ikke til at se mine venner så ofte mere. Plus jeg synes, at det hele stoppede så brat, for jeg har jo ikke gået på skolen i 1 år, men kun et halvt år, 25 uger for at være præcis. Jeg skal til at vænne mig til at være herhjemme, i stedet for at tage til Valby hver dag og sove igennem i weekenderne. Der går lidt tid, før jeg har vænnet mig til det.