Sidder her og prøver at fordøje dagen. Jeg havde flere gange prøvet at kontakte Michelle, da jeg lige var i hopla til at gå på opdagelse i genbrugsbutikker. Noget hun elsker, og som jeg også synes kan være spændene. Hun ringede tilbage kl. 16.00. Besluttede mig for ikke at nævne mit tidl. forehavende, da tiden hurtig ville løbe fra os. Svarede henkastet, at jeg bare ville høre hvordan hun havde det! Imens jeg talte med hende, så råbte en mand i baggrunden. Det viste sig at være hendes kæreste. Han kom i røret og spurte om min datter havde en depression, da hun opførte sig som om. Det kom frem at han havde slået hende derfor-hvilket åbenbart ikke var den første gang. Fik hende i røret og aftalte, at jeg skulle komme og hente hende. Da jeg kom op i lejligheden, prøvede han at retfærdiggøre hans slag. Han fik lige oppe fra og ned besked om at finde andre græsgane, ELLERS skulle jeg nok gøre det for ham! Han fik besked på at flytte hans ting, og smide nøglen ind til hendes nabo.

Michelle har to store blå øjne, som er ca. tre dage gammel. Jeg har taget billeder af dem og hendes ansigt. Plus et område på ryggen, hvor der er en hudafskrabning efter fald deraf. Hun ønsker ikke at politianmelde ham, da han tidl. har været ”indsat” på en lukket psykiatrisk afd. pga. vold på en ældre mand. Hun synes at det vil være ”synd” at han skulle tilbage til det. Oveni har han fortalt, at han har et tilhold til en ex kæreste, som han åbenbart også har slået.

Har brugt dagen/aften på at tale med hende. Hun fortalte at det var sket ca. 5 gange – hvor han tilmed har taget kvælertag på hende. Desværre har hun ikke mærker deraf. For mig at se, så har han prøvet at køre hende ned psykisk, ved gentagende at sige ”det er din egen skyld.” Heldigvis er hun ikke kommet dertil hvor hun tror på det.

For et stykke tid siden havde hun haft indbrud i lejligheden. Døren var sparket ind, og nogle møbler var ødelagt. Fortalte i dag, at det var ham som havde gjort det, og hun forventede faktisk at han ville gøre det igen.

Efter vi fik vished om at han havde afleveret hendes nøgle ved naboen – kørte jeg hende hjem. Jeg gik med op for at sikrere mig, at der ikke ville være nogen ubehagelige overraskelser. Det var der heldigvis ikke. Endnu engang formanede jeg hende om at ringe hvis der skete det mindste. Tidspunktet på døgnet skulle hun ej heller skele til. Hun lovede mig at ringe hvis der blev noget.

Kl. er 04.00 og jeg kan slet ikke finde ro til at gå i seng.