Hjernen udtænker de mest fantastiske historier, og undervejs opdager man skjulte sider af sig, i og med man udfolder sig og bliver ældre. Livets rejse er lang såvel som den er kort for andre. Vi alle håber at få det mest optimale ud af vores ophold her på jorden og vi søger alle sammen efter det samme. Kærlighed. Et godt liv med karrierer, familie, rigdomme – som ikke kun kan betegnes som materielle goder. Mange før os har opnået deres drømme, og mange vil følge deres fodspor. Min 18 års fødselsdag venter om hjørnet og jeg begynder så småt at se livet i et nærtagende perspektiv, der nærmest er intimiderende. Det er en overvældende - og samtidig, skræmmende tanke at et tal der synes så magisk, dels kan være så skræmmende.
Forventningerne kan være store, men præstationen vil ikke lykkedes til punkt og prikke. Kunsten vil ligge i at være kreativ. At kunne skabe, ødelægge og dermed skabe noget mere exceptionelt. Intet vil blive let, men lykken vil vise sig i små glins af virkeligheden der vil fortælle mig at dette er den rigtige vej jeg tager.
Så mange ting at glæde sig over, men også mange ting at frygte. Vil man få den succes i livet man drømmer om? Hvordan vil denne succes medføre godt eller ondt som en konsekvens i livet? Uhyggen breder sig i en verden af manipulerende mennesker og hjemsøgende ånder, hvor det er umuligt at vide, hvem der er god, og hvem der er ond. Verden er blevet en forhindringsbane, som kræver færdigheder til yderste præcision.
Alle følelser kommer til at blive gennemgået. Nye steder, nye mennesker, begivenheder, handlinger og oplevelser. Indtrykkene skal være utallige. Alle elementer skal tages i brug.
Uvisheden. Der skal mere end knastør humor og knusende kærlighed til at stoppe mine drømme og håb for fremtiden. For tiden går i ét væk og vi følger med i livets store spil, som små brikker, der hastigt bliver rykket til et nyt felt. For hvert nyt felt vil vi opdage nye ting – en selvrealiserende fase der vil følge os hele livet igennem. Ungdommen vil en dag visne og vi vil blive gamle, grå og rynkede og indse at vi også en dag vil dø. Følelsen af udødeligheden vil krakelerer og man vil stå og kigge på sig selv i spejlet. Finde ud af at tiden gik stærkere end forventet.
Livet skal overbevise mig om at jeg har fået det mest optimale ud af det og derefter kan jeg trygt ligge mig i min varme seng, lukke øjnene og vide at jeg har udrettet mit på jorden.
Så mange tanker blot fordi man bliver 18. Jeg må være skør?
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Riskoen ved at blomstre er publiceret
02/02-2012 13:37 af
laura_asw.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.