13 år siden

23-11-2011

Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
En stille bøn
Bastian
12 år siden
AT forløb
Coleen
11 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
10 år siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
8 måneder, 26 dage siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
3 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Kirke Skensved 23-11-2011

Kære Mathias, kære Andreas.


Endnu et år uden jer ØV.
I aften er det 9 år siden I kørte ud, men aldrig nåede frem……

9 år.
Hvordan kan det allerede være 9 år – eller, er det kun 9 år… Underligt som tiden føles både utrolig kort og utrolig lang.
Underligt at se alle de andre blive voksne, uddannede, få familieliv – og I er stadig bare 19 og 17 – og bliver aldrig andet.
Hvorfor, hvorfor – et evigt tilbagevendende spørgsmål, der aldrig kommer et svar på. Hvorfor fik I ikke lov at leve det liv I drømte om, hvorfor fik han lov at leve videre?

28 og 26, ja så gamle burde I være i dag – så mange år er det siden, I blev født.
I skulle jo have været voksne mænd, med koner? børn? Måske havde I boet i Sverige?

Ja, årene er bare forsvundet – og det kan vi se på jeres ”små” søstre, tænk, de får huer på til sommer. De skal sikkert til fester på din fødselsdag, Mathias………

Øv, hvor er det bare træls, kan bare sende jer en masse tanker, og håbe I på en eller anden måde, kan mærke dem?

De kærligste hilsener
mor

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 23-11-2011 er publiceret 23/11-2011 22:48 af Inge Minat (minat).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.