Hjemme på Lorteøen igen. Det var ok rart at være i Århus, selvom jeg spenderede mere tid i forstadens små generiske kernehuse. Nu har jeg på antropologisk vis været deltagende observatør i en uge i en lille ét-barnsfamilie. Jeg kan helt ærligt konstatere at en børnefamilie (et barn) ikke har en travlere hverdag end os andre. De går dog stadigvæk i seng hver aften kl ni. Farvel liv. Farvel fordums interesser. Farvel personlighed og identitet. But why? Det fatter jeg ikke. De er på en eller anden måde blevet hvirvlet ind i en børnefamilienarrativ derude i provinsforstaden – lidt ligesom en sekt.

Den ene aften var jeg på nippet til at blive lidt gen-forelsket i Århus. Vi var oppe i Rainbow Panorama på toppen af Aros. Der hang en kæmpe fuldendt helt perfekt regnbue over Regnbue-ufoen. Det var meta. Det var smukt. Det var et tegn. (på regn.... eller... på hvad ved jeg altså ikke). Men det var fortryllende. Vi løb rundt i panoramaet som mus i mølle mens solen gik ned og brændte sig igennem det farvede plexiglas.

I aften skal jeg til py-party hos en veninde. Det lyder som om jeg er 12. Det er jeg også. Engang imellem. Indeni. Vi skal altså til tøse-py-party. Med film, slik og nattøj. Filmudvalget står lidt i 80'ernes tegn. Noget Farligt Begær, måske noget Back to the Future (håber jeg).