Du fylder så meget i mine tanker. Ville ønske det kun var positive tanker og føleser. Men det er det ikke. Jeg er så gal på dig. Du skuffer mig. Du skuffer din nevø og niece. Du skuffer vores familie. Og hvorfor? Fordi du ikke vil åbne dine øjne. Fordi du ikke vil lukke op. Hvorfor kan du ikke se hvor meget du såre os? Til trods for stoffer, alkohol, ture i fængsel og stadig kriminalitet har vi altid været der. Vi lukker vores hjem op for dig når du fuld og påvirket står og banker på midt om natten. Vi redder dig gang på gang når du igen står og har brugt alle dine penge 5 dage inde i en ny måned. Hele tiden er vi der. Men det eneste vi får tilbage er din bitterhed og vrede. Du er som en vulkan der ulmer. Ingen kan sige hvornår der kommer et udbrud.

Jeg er træt af dig. Træt af at være der for dig og kun få lort tilbage. Gider dig ikke mere. Gider ikke se hvordan du smadre dit liv. Hvordan du skuffer alle dem der holder af dig.

Det gik jo så godt da du blev løsladt sidst. Du fik en sød kæreste. Startede på uddannelse. Men BANG.... Så var du tilbage. Hvor længe går der inden far igen ringer og siger du er blevet anholdt og varetægtsfængslet??? Hvor langt vil du ud??? Ved godt livet ikke har været nemt for dig. Men giver det dig ret til at ødelægge dig selv og din familie? Nej gu gør det ej.

Jeg elsker dig. Du er min bror så selvfølgelig elsker jeg dig. Men jeg kan ikke længere se hvordan du smadre hele dit liv. Jeg kan ikke...