Det er stadig morgen her i Pensionist-land
(Ich bin eine Rentnerin)

Jeg er nået til havregrøden og de piller, der skal få mit hår til at gro og blive tykt, langt og skinnende
(som hos de modeller, der i reklamerne har "brug for en hårkur" og bagefter skinner håret så man må have beskyttelsesbriller på.)

Har ofte overvejet om jeg kunne blive Frøken Før hvad angår hår.

Nå, men ellers - det ER jo forår : omskifteligt, af og til direkte skuffende, andre gange overvældende lyst og varmt.
Min forkølelse er langt om længe ved at klinge af og energien vender tilbage.

For h, som det dog allerede blæser derude.
Ude på terrassen står nogle indkøbte bærbuske og venter på at komme i jorden, men det bliver simpelthen ikke før vinden har lagt sig.
De kartofler, jeg har til spiring i vindueskarmen, har også ligget der umanerlig længe nu.
Spørgsmålet er om gro-kraften helt går af dem ?
Sidste år spirede jeg - høhø - sidste år spirede jeg slet ikke kartofler og det gik fint alligevel.

Det minder mig om nogle af de havevittigheder, jeg går og fortæller mig selv hvert år.
Ordet "skuffejern" er selvfølgelig en klassiker ligesom det at "være ude med riven".
Stadig sjovt eller pudsigt, nooooget fortærsket.

Så er der ordet "en plantesæk".
Sådan een er jeg !
En plantesæk, der af og til skuffer.