Så blev det søndag igen, pludselig er ugen gået. I "gamle" dage lå søndagen altid langt ude i fremtiden, i dag ligger den lige om hjørnet. Så kan jeg selvfølgelig tænke: godt at tiden ikke falder mig lang. Måske fordi der altid er så meget jeg syntes jeg skal nå. Kan være det er fordi jeg, ubevidst, tænker at en dag er det hele slut. Nå den dag den sorg.

I øjeblikket er det arbejdet med at male, der helt optager mig. Vil så gerne skrive, men intet kommer op, eller ned, eller hvor det nu kommer fra.

det at male og bruge farverne, har vist sig for mig, at være en særlig måde at udtrykke mig på. Det er en virkelig spændende rejse, at starte med det store hvide lærred, og så måske at ende med at skabe trylleri i mit liv. Det hæver min dagligdag op over almindelige dødkedelige ting, såsom rengøring og andre huslige pligter.

Det at eksperimentere og ingen plan have, kan give en stor tilfredsstillelse, næsten som fysisk meditation. Den mosaik af forskellige historier, der krydser hinanden i et organisk virvar, kan overraske og glæde en. Når man ser på sit billede undervejs, kan man se forskellige mønstre. Alt består af mønstre, hvis man ser intenst på et eller andet, vil man uvægerligt se et mønster.