Hej
Nu er det første gang jeg skriver herinde, men nu skal jeg bare ud med det!
Min hest som har været min gennem lidt over 7 måneder, har jeg lige sagt farvel til. Hun har været mishandlet i 6 år og har ikke været til at rette op igen.

Det har kostet blod, sved og tårer. Ikke mindst da jeg tog beslutningen om at hun skulle have fred.Hun var livsfarlig og havde hele tiden tilbageanfald fra sit tidligere liv.
I mandags slog det f.eks. klip for hende og hun havde nær kvæstet mig alvorligt - hun ramte dobg "kun" min ryg et utal af gange.

Jeg har så besluttet mig gennem længere tid og i dag, torsdag d. 8/5 - 17 dage før min fødselsdag, kørte vi hende til slagteren og fik hende aflivet.

Jeg husker stadig tydeligt det bump det gav da jeg stod ved siden af hende og hørte hende falde. Husker tydeligt det sidste klap jeg gav hende, hvorefter jeg lod slagteren kommer til, skød hende og da jeg kiggede igen, lå hun og havde forladt mig.

Jeg har grædt og grædt og grædt, men nu er det som om der bare sidder en knude i min sjæl. Jeg ved det var det rigtige at gøre og hun nu lever i mit hjerte, men hvor er det dog hårdt at miste en man elsker!

Så et godt råd til andre: Lyt til jeres hjerter og lad ikke jeres ego bestemme om hvorvidt ens dyr - om det er rotte eller hest - skal aflives! Lad hjertet bestemme og I vil træffe den rigtige beslutning!

Min hest har fået fred og jeg er lykkelig over jeg gav hende den - selv om jeg mistede en fysisk ven, har jeg fået en i mit hjerte!

Mvh. Anna - Shanya