Så har jeg endelig besluttet mig til at stoppe med arbejdet.
Jeg har søgt pension, og er på forhånd tildelt den mellemste qua mit flexjob, men spørgsmålet er, om den højeste kan gå igennem.

Det har været en svær beslutning, så jeg har ladet min krop tage den for mig.
Og nu siger kroppen stop. Den vil ikke være med mere.
Nu kan jeg så glæde mig til en god lang sommer, hvor datteren og jeg vist nærmest skal bo på stranden - hvis vejrguderne er med os.
Jeg vil kunne gøre tingene i mit eget tempo og når jeg selv vil og orker det.

Om 4 mdr bliver jeg forhåbentlig indstillet til operation, og så går der lige et års tid, så skulle jeg være fit for fight igen. Oh, hvor jeg dog glæder mig. Tænk, at kunne sidde helt stille, hvis det er dét man vil! Uden symptomer og bivirkninger. Uden at nerverne og musklerne arbejder konstant.

Jeg ser fremtiden i møde med en positiv indstilling. Det er jeg nødt til for ikke at gå helt ned. Så nu vil jeg bare glæde mig....