Hvad er det der får en ellers intelligent mand til - når man har kendt eksemplaret et stykke tid - højlydt at bøvse og prutte og hvad ved jeg i min nærhed, blot fordi vi er gået hen og blevet meget nære venner??

Jeg forstår det ikke? Tror hankønsvæsener at det giver mere respekt? At vi synes I er seje? At vi skulle føle os mere afslappede og bedre tilpas i Jeres selskab?

Kunne det tænkes - ja, langt ude måske - men kunne det tænkes, at vi faktisk fandt det temmelig ulækkert og temmelig ubetænksomt, og ja ligefrem frastødende???

Prøv bare et øjeblik at tænke over det med en kvinde som udøver? ... Ville det tænde Jer helt vildt at hun slap sine gasser løs, fordi hun bare nød selskabet? At I straks havde vildt lyst til at kysse hende efter hun havde bøvset i flere minutter, med en bemærkning om at 'det skal jo ud'?

Har du tænkt?

Hvorfor i al verden skal jeg så udsættes for den slags???