Så længe uden ord - så længe uden mod - så længe uden liv.
Så længe uden ord om livsmod?

Kan jeg mon digte endnu og kan jeg leve? Kan jeg fortsætte? I samme stil eller skal huset jævnes med jorden for at kunne genopbygges? Skal jeg starte forfra uden en hånd at holde i? Er det værd at forsøge at pynte med en klat maling?

Skal jeg give slip? Og hvorfor skal jeg holde fast?

Eller skal jeg følge mit nye svage lyspunkt? Den svage blafrende flamme som jeg ikke ved om den tåler stormene? Men som er den flamme som varmer mig på de iskolde nætter.

Det er svært at vælge ... især for en tryghedsnarkoman med trang til spænding.