Flere ting er gået op for mig disse sidste dage... Jeg sad i går aftes og kastede en halv flaske gin op mens jeg udvekslede platte visdomsord med min endnu mere fulde veninde, og først da gik det op for mig at jeg om halvanden måned officielt kan kalde mig selv for udgivet forfatter. Måske i det små, men et ISBN-nummer er stadig et ISBN-nummer.
I dag fandt jeg så ud af at jeg har verdens bedste job. Måske æder det hver anden weekend væk, men tilgengæld giver arbejdstiderne voller-gode bonusser. Og det er hyggeligt. F.eks: i de 3,5 timer jeg var der i dag bestod arbejdet i at gå og rette på Puccini-opera-DVD'er og finde reserveringer, mens jeg lyttede til Red Hot Chili Peppers og Muddy Waters på afdelingens super gode anlæg, kun afbrudt af diverse ryge- og gratis-kaffe-og-kakao-pauser, til hele 180 kr. i timen!!! I <3 Roskilde Musikbibliotek...
(Forresten har jeg lige fundet ud af, at de har vundet en international pris for deres samarbejde med Dansk Rockmuseum.. Thumps Up! Så skal jeg bare have en billet til det projekt de måske skal køre ude på Roskilde Festival næste sommer, så vil jeg officielt sætte en mindeplade op i panden på mig selv til ære for dem... Af guld og titanium!)
Åh ja, og så er det gået op for mig at man ikke skal nøjes i et kærlighedsforhold. Nogle gange er man nødt til at være kold og hård, og sætte sig ned og lave for-og-imod lister. Jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud af at evaluere mit halvanden måned gamle forhold. Er jeg en skank eller bare snusfornuftig?...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.