I går blev jeg mindet om, hvorfor vi stadig er sammen og faktisk har det godt, trods nogle lidt dramatiske skænderier en gang imellem. Han lytter til hvad jeg siger, og det har han bevist gang på gang.
Han er godt nok ikke så modtagelig midt i skænderiet og indrømmer sjældent, at han kunne have taget fejl, men til gengæld viser han det bagefter, og det er nu en del bedre end tomme undskyldninger.

I går ringede han hjem fra arbejde og spurgte først hvordan jeg havde det, og sagde at han var glad for, at jeg havde det bedre med kvalmen. Så spurgte han på en meget pæn måde, om jeg ville gøre ham en tjeneste OG huskede at sige pænt tak, da jeg havde gjort det. Det viser bare, som han også selv siger, at han tænker meget over tingene, og prøver at gøre tingene bedre.

Vi har fået snakket om det økonomiske, og min mor har endda tilbudt at støtte os i de måneder, hvor det bliver rigtig svært, og så skal vi i gang med at sælge lejligheden. Det bliver spændende at se, hvor hurtigt/langsomt det går, og det ville være perfekt, hvis vi kunne finde en købe til 1.maj, men det kommer an på rigtig mange ting.

Efter nogle dumme dage med meget kvalme og træthed, er det begyndt at gå bedre igen, og det eneste jeg har gjort, er at lade være med at spise/drikke mælkeprodukter om morgenen, for det kan 'tudse' godt nok ikke lide..
Så nu skal der planlægges "Mystery Dinner" en middag for 10 med et mordmysterie, der skal løses undervejs - det er sååå sjovt, og det bliver det her også.