Alting er så modbydeligt for tiden. Jeg kan ikke holde ud at være alene med mig selv, men det er også så forfærdeligt svært at forholde sig til andre mennesker. Om aftenen når jeg ligger i min seng, kan jeg ikke sove. Jeg prøver at fordrive tiden med at løse, tegne og skrive dagbog, men jeg kan ikke koncentrere mig. Jeg ender altid med at krølle mig sammen til en kugle og koncentrere mig om at trække vejret hvilket er sværre end det umiddelbart lyder.

Det er især aftenerne der er svære, så jeg forsøger at få så meget ud af dagtimerne som muligt. I går var jeg for eksempel på café med en drengene jeg bor sammen med. Han er rigtig flink og jeg nød i fulde drag at få alt det mørke lidt på afstand.