Hvis dagbogsskrivning ikke er nogen hybrid-form, så ved jeg ikke hvad det er? Hivs en dagbog ikke må indeholde små digte, hvis en dagbog ikke må indeholde indirekte debat-oplæg, hvis en dagbog ikke må indeholde andre skrivelser end dagbogs-skrivelser, så er jeg ret meget på vildmarken, eller ngoet i den retning.
En dagbog skal måske indeholde refkelsioner over dagens forløb? Så kan jeg jo ikke skrive dagbog om morgenen, medmindre jeg ser tilbage på den forgangne gårsdag. Altså passer det bedst hvis jeg skriver den om aftenen... men der har jeg desværre aldrig tid og falder altid i søvn eller forfalder til min kærestes nødråb om sex og kærtegn, kærtegn og sex (døm mig ikke, jeg er hverken mand eller kvinder). Så skal jeg skrive en gang om ugen og tage hele ugen med i det tag. men er det så dagbogsskrivning?
Jeg har aldrig kunnet holde skrivningen kørende, og i grunden har jeg heller aldrig fattet hvorfor man skulle det, netop skrive hver eneste dag? Hvis det ikke er for at opretholde en genre til punkt og prikke?

Jeg er sikker på, at læseren, hvis der altså er sådan en? Hov, det glemte jeg, horfor skriver så mange fok dagbog fr at den skal læses af andre. ? Genre eller ikke genre, så er jeg sikker på at dagbogen i sin oprindelige form blev skrevet for ens selv, altså som tanker om det ene og det andet private forhold i livet. Ligesom brevveksling heller ikke skal udgives efter en fortters død, fordi det i grunden er krænkende og utilgiveligt overfor den afdøde og hans efterladne skikkelser af nu flossede følelser. Men her er det igen den positiviske umenneskelige stræben der overskygger alt med sine klare strålende sole, fordi alt skal kortlægges. Det giver bare ingen mening, fordi verden i sig selv er selvmodsigende, og paradokser kan ikke beskrives af perfektionister eller nazister for den sags skyuld.